Guide til valg af fendere

Baadadmin

Updated on:

Er du på udkig efter holdbare fendere til gode priser? Så læs med i dagens artikel, hvor vi guider dig til at vælge de rigtige fendere til din båd. Skal du vælge ovale fendere, drop fendere eller kuglefendere? Hvilken størrelse fendere passer til netop din båd? Og har du brug for fenderlister til at beskytte din båd yderligere? Få svar på alle dine spørgsmål og bliv klar til at købe fendere af høj kvalitet til gode priser her på siden.

Hvorfor har jeg behov for gode fendere?

Fendernes funktion er at absorbere stød, der kan opstå i havnen – både under indsejling, og når din båd ligger i havnen og gynger frem og tilbage. Vandet står aldrig stille og det samme gør sig gældende for din båd. Ved at investere i gode fendere, der størrelsesmæssigt passer til din båd, sikrer du dig selv og andre både bedst muligt mod ærgerlige skader pga. stød.

Hvilke fendere skal jeg vælge?

Fendere findes i forskellige størrelser og faconer. De mest almindelige fendere er de aflange fendere med ét eller to huller til reb. Har de kun ét hul, kaldes disse for drop fendere eller single-eye fendere. Fenderne fås i forskellige diametre, og de kan benyttes til små såvel som store både. Aflange fendere er kompakte og kan let tages frem og gemmes væk, når det skal være, men de har også nogle begrænsninger i forhold til vægten, som de kan absorbere.

En anden type fendere er de dråbeformede kuglefendere, som har en større diameter og derfor kan absorbere mere vægt. Ulempen ved denne type fendere er, at de ikke er lige så kompakte som de aflange fendere. Kuglefendere kan med fordel vælges til store både, hvor der behov for fendere med en større diameter, men i langt de fleste tilfælde vil de aflange fendere også være tilstrækkelige.

Ud over de aftagelige fendere findes der også fenderlister, der monteres fast på båden. Fenderlister kan monteres på alle slags både og anvendes i kombination med ovenstående aftagelige fendere. De monteres normalt hele vejen rundt på båden for at opnå den bedst mulige beskyttelse. Har du i forvejen monteret fenderlister på din båd, og er du på nye fenderlister, så er det vigtigt, at du vælger fenderlister, der passer til de nuværende.

Hvilken størrelse fendere skal jeg vælge til min båd?

Jo større din båd er, jo større skal dine fendere være – både i længde og diameter. Tallene nedenfor er vejledende og afhænger bl.a. af, hvor stort dit fribord er:

Både på 13-17 fod: +/- 125 mm i diameter og 500 mm i længden.
Både på 17-26 fod: +/- 150 mm i diameter og 620 mm i længden.
Både på 26-36 fod: +/- 200 mm i diameter og 700 mm i længden.
Både på 36-43 fod: +/- 250 mm i diameter og 780 mm i længden.
Både på 43-50 fod: +/- 300 mm i diameter og 950 mm i længden.

Køb fendere og fenderlister til gode priser!

Holdbare og robuste fendere på båden er en investering i sikkerhed og komfort, som både kommer dig selv og andre bådejere til gode. Og ved at have fendere, der størrelsesmæssigt passer perfekt til din båd minimerer du risikoen for unødvendige og ærgerlige skader.

Heldigvis behøver det ikke at være dyrt at opgradere dine fendere og fenderlister.

Nedenfor har vi samlet en række gode tilbud på fendere og fenderlister af høj kvalitet. Benyt tabellen ovenfor til at finde den rigtige størrelse og bestil dine fendere, mens prisen er lav.

Vi ønsker god fornøjelse og en god og oplevelsesrig sejlsæson.

Skriv en kommentar