Guide: bådlån og finansiering af bådkøb

Åh, skønne Danmark, med de kilometerlang kyststrækninger i havne i hver en by. Det er ikke svært at forstå, hvorfor så mange af os danskere går med en drøm om at blive bådejere – for det er da nærmest den ultimative form for frihed at suse over de danske og udenlandske farvande i din egen båd.

Men, som de fleste andre drømme, så koster dine drømmebåd også penge og det er de færreste af os, der har en opsparing, der kan hamle op med de prisskilte, der hænger på både i drømmeklassen. Men fortvivl ikke, for på samme måde som det er de færreste af os, der køber vores biler kontant, så er det også muligt at blive bådejer ved hjælp af et bådlån.

Herunder har vi samlet en række gode råd og svar på de oftest stillede spørgsmål om finansiering af båd.

Hvor kan du søge om finansiering af dit bådkøb?

Det er utroligt populært at købe båd i Danmark og det har både bankerne og kreditselskaberne fundet ud af. Derfor findes der i dag rigtig mange muligheder for at låne penge, når du gerne vil låne penge til at købe en båd.

De fleste af os vender først næsen mod banken, og i langt de fleste tilfælde er det den billigste løsning, men det er ikke en løsning, der er tilgængelig for alle, derfor findes der også et utal af andre muligheder. På nettet kan du finde rigtig mange udbydere, der gerne vil låne dig pengene, så du kan købe din drømmebåd.

Banklånet

Vil du låne penge i banke, kræver det i mange tilfælde at du har sparet penge op til en udbetaling. Det er som udgangspunkt ikke muligt at låne hele beløbet, hvis du gerne vil købe båd, bil eller hus. 

Desuden skal du ud over udbetalingen også kunne stille sikkerhed for båden / de penge du låner.

Hvis du for eksempel har et hus eller en bil du kan bruge som sikkerhed, vil det i mange tilfælde være muligt for dig at forhandle dig til en endnu mere fordelagtig rente på lånet og derved spare yderligere.

Ønsker du at låne penge til din båd i banken, så er der banker, der har specialiseret sig indenfor præcis denne form for lån.

  • Nykredit 
  • Middelfart Sparekasse

Disse to, er to af de banker der har udviklet lån specielt med det ene formål for øje at hjælpe folk med at finansierer deres drømmebåd.

Personligt lån

I visse situationer kan du komme ud for at hverken banken eller den forhandler du ønsker at købe fra vil hjælpe dig med financieringen. Det betyder, at du er nødt til at søge alternative steder for at finde de penge du skal bruge.

Vælger du at optage et personligt forbrugslån eller bådlån på nettet kan du ofte undlade at stille sikkerhed eller skulle have udbetalingen klar. 

Du skal dog være opmærksom på, at denne form for lån ofte er langt dyrere end banklån og at der i mange tilfælde følger diverse gebyrer, renter og udgifter med oprettelsen af denne form for lån. Til gengæld er det både hurtigt og nemt, hvis ikke du har andre muligheder. Nogle af de udbydere, der tilbyder dig denne type bådlån er:

  • Santander
  • Bank Norwegian
  • LendMe

Lån i din bolig

Hvis du bor i eget hus, kan du også vælge at forhøje dit lån i huset for at bruge pengene til at købe en båd. 

Det er dog kun, hvis du har friværdi i huset du kan bruge eller du har belånt mindre end de tilladte 80%. At du forhøjer dit lån i boligen betyder samtidig, at du kommer til at skulle betale mere i månedlige afdrag.

Dette kan, hvis du har muligheden, være den mest fordelagtige og billigste form for finansiering, fordi renterne er så utroligt lave på boliglån i øjeblikket. Det betyder, at selv om du forhøjer dit lån i huset, vil det, du ender med at betale mere om måneden udgøre så lidt, at det i de fleste tilfælde ikke kommer til at gøre en mærkbar forskel.

Skal jeg stille sikkerhed for et bådlån?

Hvis du låner i banken ønsker de som udgangspunkt, at få pant i båden som sikkerhed for at få deres penge igen, i tilfælde af, at du ikke kan betale. 

Det kan for nogen være en rigtig god løsning, hvis altså banken vil være med. At du stiller sikkerhed for de penge du låner betyder samtidig, at du kan få en meget billigere rente, end, når du låner uden sikkerhed.

Låner du på nettet, kan du i rigtig mange tilfælde undgå at skulle stille sikkerhed for de penge du låner. Det betyder, at lånet bliver dyrere for dig og at du kan komme til at skylde rigtig mange penge væk, hvis ikke du betaler tilbage til tiden.

Skal du selv kunne lægge en udbetaling på et bådlån?

Som nævnt før, vil rigtig mange banker gerne have, at du selv kan lægge udbetalingen, hvis du ønsker at optage et bådlån.

Det drejer sig som udgangspunkt om en procentdel af prisen på båden og denne sats kan variere fra bank til bank. 

Låner du online er det væsentlig mere sjældent at du kommer ud for at en udbyder beder dig om at lægge en udbetaling selv. Her kan du sagtens låne hele beløbet.

I mange tilfælde vil du med stor fordel kunne forene de to låneformer, så du låner hos en udbyder til udbetalingen og derefter optager resten af lånet i banken. Det betyder, at du får det bedste fra de to verdener.

Bare husk, at du skal vælge den kortest mulige løbetid på forbrugslånet, så du hurtigst muligt kan komme af med de store udgifter.

Hvordan beregner jeg prisen på et bådlån?

Det gør du ganske simpelt ved at ringe rundt eller sende en mail til de banker du kan låne hos. De vil ofte vende tilbage med et slag på tasken i forhold til, hvor meget de kan tilbyde dig at låne og til hvilken pris. 

Alt efter, hvordan du vælger at låne og om du forener flere forskellige lån kan du så regne ud, hvad lånet ender med at komme til at koste dig samt, om båden er det værd i sidste ende.

Hvordan sammenligner jeg priserne på bådlån?

For at gøre dig selv en stor tjeneste i forhold til den endelige prise på din båd, er det en rigtig god ide, at du bruger noget tid på at sammenligne de lånetilbud du kan finde. 

Den letteste måde at gøre det på er ved at ringe og skrive til de forskellige banker og firmaer, der tilbyder bådlån. 

Når du sidder med tilbuddene foran dig kan du således let se, hvilke muligheder, der passer bedst til dine behov og din økonomiske formåen.

På nettet kan du desuden finde en del sider, der tilbyder dig overblik over de mest populære låneudbydere. På den måde bliver det endnu letter for dig at skabe dig et overblik over de tilbud, der er tilgængelige.

Når du skal sammenligne resultaterne eller den endelige pris på dit lån er det ÅOP, du skal gå ude fra. Tallet viser dig nemlig de Årlige Omkostninger i Procent og viser dig, præcis, hvor meget de udgifter du betaler svarer til i forhold til lånesummen.

Alt i alt 

Der er mange tusind kroner at spare, hvis du lægger lidt tid og arbejde i at finde det helt rigtige lån. Det virker måske som en lille ting, men i sidste ende er det penge ud ad vinduet, at låne penge dyrere end du behøver og det er der vel ingen, der synes giver mening.